Voldelig gæst fik karantæne fra nattelivet i Aars

Lidt før midnat torsdag måtte politiet rykke ud til gastropubben Frk. Kold i Himmerlandsgade i Aars.

Her opførte en gæst sig voldelig og skubbede til andre gæster, fortæller politikommissær Ann-Britt Miller fra Lokalpolitiet i Himmerland.

- Han ville ikke forlade stedet, og da vi var kommet frem, ville han heller ikke oplyse sit navn til politiet. Han modsatte sig også at følge med, men han blev anholdt. Det viste sig, at han var i besiddelse af et halvt gram kokain, fortæller Ann-Britt Miller.

Den 22-årige mand fra Nibe-egnen er nu sigtet for ikke at oplyse navn til politiet samt narkobesiddelse. Desuden fik han på stedet karantæne mod at opholde sig i Aars' natteliv, og det gælder i to år.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden