Garage i Løgstør udbrændt, men privatbolig blev reddet


Opdateret kl. 13:02

Opdateret mandag middag:

Klokken 10.11 hastede brandfolkene i Løgstør til Bredgade. Her var der melding om ildebrand i en garage.

Der stod blandt andet en bil og en campingvogn i bygningen, som ilden havde fået godt fat i.

Kort før middag kunne indsatsleder Allan Frisk fra Nordjyllands Beredskab fortælle, at garagen var udbrændt, og at alle tingene deri var blevet ødelagt.

- Der var også fare for spredning til en beboelse, men det skete ikke, og vi har helt styr på branden nu, fortalte Allan Frisk.

På grund af de 20 brandfolks arbejde på stedet er Bredgade spærret mellem Shell og rundkørslen, hvor Bredgade møder Havnevej og Aalborgvej. Det vil den være et stykke tid endnu.

- Vi skal lige lægge en plan for, hvordan vi kommer ind og får slukket efter. Det var en trækonstruktion, og vi skal lige være sikre på, at der ikke sker sammenstyrtning, sagde Allan Frisk ved middagstid.

Ingen personer kom noget til ved branden. Årsagen dertil er endnu ukendt. Nordjyllands Politi har endnu ikke frigivet brandstedet.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden