Nyheder

Zelenskyj fejrer Eurovision-sejr

Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, glæder sig over landets sejr ved Eurovision i et opslag på det sociale medie Facebook.

- Vores mod imponerer verden, vores musik erobrer Europa, skriver præsidenten blandt andet.

Lørdag vandt Ukraine Eurovision, der blev afholdt i Torino i Italien. Ukraine fik 631 point i alt. 165 point mere end Storbritannien, der kom på andenpladsen.

Det er det ukrainske band Kalush Orchestra, der hev sejren hjem med sangen "Stefania".

Og det var især stemmerne fra seerne hjemme i stuerne, der førte Ukraine helt til tops på pointtavlen.

Da jurystemmerne var afgivet, lå Ukraine nummer fire med 192 point. Seerne gav dog det ukrainske bidrag hele 439 stemmer, og det lykkedes altså ikke andre lande at overhale Ukraine.

Zelenskyj takker også alle, der stemte på Ukraine.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden