1,2 millioner kroner uddelt af fond: Se her, hvem der modtog pengene

Sparekassen Hobro Fonden støtter skibsbevaringsprojekt i Hobro med 268.000 kr.

3
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Hvilsom Kulturhus har fra Sparekassen Hobro Fonden modtaget 50.000 kr. til renovering af husets opvaskerum. På billedet overrækker Vibeke Libach Justesen fra fondsbestyrelsen donationen til Kulturhuset. Foto: Erik Røgild

HOBRO:Den store lokale velgørende fond, Sparekassen Hobro Fonden har på årets femte bevillingsmøde netop uddelt mere end 1,2 millioner kroner - helt nøjagtig kr. 1.225.890,00 til 29 spændende projekter.

Mindste bevilling var på 1.600 kroner og tilfaldt Møllevangens Venner i Bælum.

Den største bevilling i denne omgang beløb sig til 268.000 kr. og gik til skibsbevaringsprojektet Bådelauget Betta Dan i Hobro.

- I alt forelå der til det seneste bevillingsmøde 37 ansøgninger, og sammenlagt har vi i 2018 haft ikke mindre end 161 ansøgninger at tage stilling til.

- Heraf har det 112 fået støtte, og generelt er det et helt utroligt bredt foreningsliv, der udgør ansøgerfeltet.

- Vi er naturligvis kede af, at vi må skuffe enkelte foreninger og institutioner, men vi har for det første nogle skrappe lovkrav at skulle leve op til, og derudover har vi også vores egne vedtægter og uddelingspolitikker, betoner Sparekassen Hobro Fondens formand Poul Søndberg.

Efter årets første fem uddelinger har Sparekassen Hobro Fonden i alt uddelt mere end 4 millioner kroner i 2018 - helt nøjagtigt 4.181.184 kroner. Og siden fonden påtog sig rollen som "julemand" i 2015, er det blevet til uddelinger for et samlet beløb på over 23 mio. kroner.

- Næste uddeling 11. december opfordrer jo næsten til, at man kan søge en god julegave til sin forening eller gruppe.

- Så vi vil da gerne opfordre foreningerne i Sparekassen Hobros tidligere virkeområde til at komme med ansøgninger - store som små, lyder det fra formand Poul Søndberg med et smil.

Følgende foreninger opnåede støtte i forbindelse med årets femte uddeling:

Kunstpausen Aalborg, 20.000 kr., Hobro Cykleklub, 25.000 kr., Ravnkilde Borgerforening, 20.000 kr., Senior- og Aktivitetscentret i Klejtrup, 12.750 kr., Lan Team Nord, Aalborg, 30.000 kr., Hobro Svømmeklub, 27.000 kr., Møllevangens Venner, Bælum, 1.600 kr., KunstBoxen, Mariager, 27.663 kr., DcH Hadsund, 11.000 kr., Mariagerfjord Idrætsråd, 50.000 kr., Østerskov Efterskole, 3.000 kr., Skolefodboldstævnet Jutlander Bank Cup, 15.000 kr., FDF Hobro, Knolden, 200.000 kr., Aarhus Garden, 9.314 kr., Mariager Kajakklub, 47.500 kr., Bådelauget Betta Dan, 268.000 kr., GASmuseet, 100.000 kr., Nørager Fitness, 20.000 kr., Ældre Sagen Hobro, 52.802 kr., Hem Forsamlingshus, 20.000 kr., Siem Forsamlingshus, 20.000 kr., Den Kommunale Pensionistklub i Hobro, 12.000 kr., IK Rosendal Fodbold, 40.000 kr., DcH Hobro, 10.000 kr., DcH Mariager, 10.000 kr., Terndrup Idræts Forening (E-sport), 20.000 kr., DVIF Gymnastik, 46.261 kr., Sortebakken HK, 9.000 kr. og Fyrkatspillet Amatørteater, 98.000 kr.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.