10-årig dreng død efter halstørklædeulykke

Dreng overlevede ikke ulykke på Boddum Ydby Friskole

Arkivfoto: Klaus Madsen

Arkivfoto: Klaus Madsen

YDBY:Den 10-årige dreng, der ved et uheld blev hængt i sit tørklæde, da han ville kravle ud af et vindue på Boddum-Ydby Friskole døde lørdag.

Det bekræfter skoleleder på Boddum-Ydby Friskole, Morten Nebel.

Drengen forsøgte formentlig at kravle ud af et vindue, da hans tørklæde hang fast. Drengen blev fundet af en skolekammerat og har siden ulykken været indlagt på Skejby Sygehus.

For at mindes den 10-årige dreng holder skolen en sammenkomst på skolen mandag klokken 16.

For at give os alle mulighed for at få snakket sammen og mindes Nicolaj, vil vi gerne invitere elever og forældre til en lille sammenkomst på mandag kl. 16.00 på skolen.

Man er endnu ikke kommet nærmere en forklaring på ulykken.

- Det er en soloulykke. Han var alene da han forsøgte at kravle ud, siger Morten Nebel.

- Det er tragisk, men der er ikke noget, vi kan gøre, for at forhindre, det ikke sker igen, siger Morten Nebel, og henviser til politiets og arbejdstilsynets redegørelse.

Drengen har været holdt i kunstigt koma, men lægerne valgte at slukke for hans respirator lørdag.