Vejle

10-årig satte ild til skole

Branden på Petersmindeskolen i Vejle er opklaret

Foto: Mads Hansen/Scanpix
Foto: Mads Hansen/Scanpix Scanpix Denmark

VEJLE: Branden tirsdag morgen på Petersmindeskolens bibliotek i Vejle er opklaret. En 10 årig skoleelev på skolen har forklaret at have antændt branden i skolens bibliotek og at have forsøgt at antænde genstande et par andre steder på skolen.

Baggrunden for barnets handlinger skal efter det oplyste ikke findes på skolen - handlingerne udspringer ikke af forhold til kammerater, lærere eller andre forhold i relation til skolen. Det er omstændigheder i barnets liv i øvrigt, der ligger bag. Det oplyser Sydøstjyllands Politi på Twitter, fortæller TV SYD.

Vejle Kommune er nu inddraget og er ansvarlig for det videre forløb i forhold til barnet, der som følge af sin alder ikke kan strafforfølges.

Sydøstjyllands Politi fortsætter efterforskningen og afventer bl.a. resultaterne af de tekniske undersøger i forbindelse med branden. Der har for nogen tid siden været en brand i Petersmindehallen, der ligger i tilknytning til Petersmindeskolen. Efterforskningen af denne sag er ikke afsluttet, bl.a. afventes en teknisk erklæring om brandstedet, - men der er ikke grundlag for at antage at de to brande har noget med hinanden at gøre.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden