10 års kamp slut

Handicap Idræt lukker og slukker for handicappedes bocart-kørsel.

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

Banen er erklæret ulovlig, og den kan ikke benyttes.

- 10 års kamp, så kan vi ikke mere. En gruppe frivillige i Hjallerup Handicap Idræt kaster håndklædet i ringen, og stopper med aktiviteter for handicappede, der kører bokart, som er små hurtigekøretøjer. - Vi har kørt på en bokartbane i Hjallerup Enge, men den kan ikke længer bruges. Så vi må stoppe, fortæller Bent L. Christensen fra Hjallerup handicap Idræt. - Vi har endnu ikke haft mulighed for at informere de 35 unge, der kører. Og det bliver svært at fortælle dem, at det ikke er muligt at skaffe en anden bane. - Indrømmet. Den bane vi har nu, kører vi ulovlig på, da den ikke kan godkendes. Der er heller ingen velfærdsfaciliteter i form af toiletter eller et sted de handicappede kan gå i ly for regn og blæst og så står banen næsten altid under vand. - Vi har kæmpet for at få hjælp til et andet sted i 10 år, men forgæves. Der er ingen hjælp at hente. Vi bliver bare holdt hen med snak hele tiden. - For syv år siden henvendte vi os til kommunen for at få banen godkendt, men fik at vide at det kunne vi ikke, da området er fredet det var noget om at der var en sjælden fugl i det område så der måtte ikke være sådan en aktivitet på området. - Derefter inviterede vi daværende borgmesteren Mikael Klitgaard ud på en køretur en lørdag, og det blev en hyggelig dag, hvor vi fik en snak om vores aktiviteter og han fik talt med de handicappede og deres forældre og hjælpere. - Mikael Klitgaard syntes, det var godt, at der blev lavet noget for de handicappede. - Vi kom til et byrådsmøde for at fortælle om de maskiner, vi har. Nogle af byrådsmedlemmerne troede, at det var maskiner, der larmede en masse. Men det er jo en plæneklippermotor Honda 13 HK, som sidder på bokarten. Den er der ikke meget skrald i, påpeger Bent L. Christensen. Den er jo godkendt til at køre i en villahave. Bent L. Christensen fortæller, at Handicap idræt selv begyndte at lede efter et sted at være. - Vi fandt et område på Thorupholmsvej i Thorup. Dér kunne vi leje en hel gård og den lå helt op ad motorvejen, så der blev ingen problemer men larm, men vi løb hurtig ind i problemer med naboerne. - Vi skulle have lavet en støjrapport. Den fik vi lavet, og den var meget kostbar. Så begyndte naboerne at klage over, at deres huspriser ville falde, hvis vi fik lov at køre på den mark ved gården. - Næste skridt var, at vi fik at vide, at den nye bane skulle være én, kommunen ejer, som vi så kunne leje. - Så kom der endelig nyt i sagen. Vi blev kaldt til møde, hvor vi fik en snak, og der blev peget på et område bag Lundebjerge Crossbane. - Senere sagde Mikael Klitgaard, vi skulle blive på Hjallerup Enge. Der blev talt om at dræne området og køre jord på. - Men så blev banen erklæret ulovlig, og vi fik igen at vide, at vi skulle finde et sted selv. Vi fandt den gamle materielgård i Hjallerup. Så kom det frem at kommunen skulle sælge den. - Nu kan vi ikke mere. Jeg synes det er synd, at en god aktivitet skal gå tabt, for det giver de handicappede så meget og der er ikke for mange aktiviteter for dem i forvejen. Det gør ondt at skulle fortælle medlemmerne det. Men hjælpen kom aldrig, slutter en trist Bent L. Christensen.