Frederikshavn

10 ledere kommer ikke med videre

Ledere og afdelingsledere placeret på de fire nye skoledistrikter - 10 er afskediget, og seks er fratrådt

- Vi har lavet 10 afskedigelser på ledersiden og har lavet seks fratrædelsesordninger, siger skolechef Vibeke Post Madsen. Foto: Kurt Bering
- Vi har lavet 10 afskedigelser på ledersiden og har lavet seks fratrædelsesordninger, siger skolechef Vibeke Post Madsen. Foto: Kurt Bering

Opdateret 15. januar 2015 kl. 15:01

FREDERIKSHAVN: Brikkerne i det store puslespil med fordeling af ledere på de fire nye skoledistrikter er nu faldet på plads.

Fra næste skoleår er kommunen inddelt i fire skole- og børnedistrikter hver med flere afdelinger. To skoler, Jerup og Elling, lukker, og Gærum og Stensnæsskolen mister overbygningen med 7.-9. klasse.

10 afskedigelser

På ledelsessiden betyder det, at 10 ledere er blevet afskediget, og der er lavet fratrædelsesaftaler med seks ledere.

Reelt er det endnu mere ledelsestid, der er sparet, idet kommunen længe har holdt igen med at ansætte nye ledere i skoler og institutioner.

Ifølge kommunens fratrædelsesaftale kan de opsagte ledere, som typisk er uddannede pædagoger eller lærere, søge job på skolerne.

Næste runde er fordelingen af lærere og pædagoger på de enkelte afdelinger. Her bliver der også tale om en reduktion som følge af skolelukninger og sammenlægninger.

- Mange hensyn at tage

Ifølge skolechef Vibeke Post Madsen skal den øvelse være på plads senest 1. maj.

I fordelingen af lederne har kommunen så vidt muligt taget hensyn til den enkeltes ønske, om hvor han/hun helst vil være.

- Det har vi gjort af hensyn til at bevare motivationen bedst muligt, men der er selvfølgelig også andre kriterier, som har spillet ind. Alle steder skal vi sikre en god overlevering, af viden, af kultur, af personale, af elever med særlige hensyn og så videre, ligesom de faglige organisationer og MED-udvalg har været med, siger Vibeke Post Madsen.

Og sådan fordeles de så:

Skoledistrikt Nord (Skagen, Ålbæk og Strandby)

Skoleleder: Gert G. Nygaard.

Afdelingsledere: Mie Trolle, Peter Munk, Lene B. Andersen, Carsten Qvist og Bodil Kaptain.

Skoledistrikt Øst (Frydenstrand og Nordstjerneskolen)

Skoleleder: Kaj Erik Jensen.

Afdelingsledere: Sysse Jørgensen, Søren Torp, Lars F. Kristensen, Henrik Weinkouff, Jette Overmark, Claus F. Jensen, Birgitte Hansen og Gitte Kiilerich.

Skoledistrikt Vest (Bangsbostrand, Gærum, Ravnshøj og Heldagsskolen)

Skoleleder: Per Hesthaven.

Afdelingsledere: Vibeke Spanner, John Møller Thomsen, Lars Lundgreen, Birthe Borum, Ivan Bengtsen og Palle Madsen (Heldagsskolen).

Skoledistrikt Syd (Sæby, Sæbygaard, Hørby-Dybvad, Stensnæs og Torslev)

Skoleleder: Anette Jensen Nedermark.

Afdelingsledere: Jesper Koldtoft, Ulla L. Petersen, Kari Drengssgaard, Erik Kragh Pedersen, Chris Kramme, Susanne L. Danielsen, Johnnie Jensen og Meiner Østergaard.

Kilde: Frederikshavn Kommune

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden