10 nederlag i træk for Vikings
Horsens IC vandt 105-82 over Aalborg Vikings, der stadig er uden sejr i sæsonen
Opdateret 02. december 2014 kl. 15:11
HORSENS: Den elendige sæsonstart vil tilsyneladende ingen ende tage for Aalborg Vikings, som torsdag aften måtte se sig slået for 10. gang på stribe i Basketligaen.
Denne gang var det Horsens IC, der kørte over de sårede vikinger på hjemmebane. Horsens vandt første periode med 33-24, og anden periode blev vundet med 22-17.
Tredje periode sluttede 24-11 i hjemmeholdets favør, og selvom Horsens IC tabte 26-30 i sidste periode, havde det kun kosmetisk betydning for den samlede sejr på 105-82.
Aalborg Vikings har dermed 0 point efter de 10 første spillerunder, og den nyudnævnte cheftræner, Mike Dejworek, er dermed kommet på en svær opgave.