100 år med levende mennesker

Når de når til aften søndag 18. juni, ventes alle at være godt trætte. En større flamencokoncert er afslutningen på en uges festligheder. Huset i Hasserisgade fylder 100 år. Det er ikke aktivitetshuset som sådan, men hele huset med en mangfoldig historie, som begynder med fattiggården. - Vi fejrer, at levende mennesker har haft deres gang på stedet i 100 år, siger den daglige leder, Anna-Stina Billund. Som ved tidligere jubilæer kommer der ikke nogen egentlig jubilæumsbog. Men er bog bliver det til, nemlig en såkaldt brugsbog. Mellem historiske glimt kommer opskrifter på og billeder af de lækre vegetarretter, som sælges med stor succes i cafeen. Bog vil desuden være forsynet med en cd med jazz, som har samlet folk på stedet. Allerede i år 1900 havde byrådet vedtaget at bygge en ny fattiggård i Sennepshaven med hovedbygning ud mod Hasserisgade som afløsning for den 200 år gamle bygning i Skolegade. Nogle fandt det for generøst. Der var ingen grund til, at fattigforsørgede skulle bo i huse, der var mange gange flottere, end de huse andre fattigfolk boede i. Bygningen blev taget i brug i 1912. I årene frem til 1933 fungerede den som fattighård, senere (1933-1960) som arbejdsanstalt for i 1973 at slutte det sociale virke som forsorgshjem. Med socialreformen i 1970 overgik forsorgshjemmet til Nordjyllands Amt, der i 1973 nedlagde Sankt Jørgensgård. Beboerne blev flyttet til Svenstrupgård. Bygningen i fare Flere gange var det på tale at nedlægge den smukke, gamle bygning for at skabe plads til omlægning af vejnettet ind til byen. Det gik i sig selv igen, men til gengæld voksede behovet for et aktivitetshus for byens unge, som de havde fået det i Magstræde i København i 1970. I 1974 rykkede DUS, De Uddannelsesøgendes Samarbejdsudvalg, og begyndte at etablere Huset som en selvejende institution. I tiden frem til 1976 betegnes Huset som græsrodscentret. På det tidspunkt opstod uoverensstemmelser mellem ansatte og brugere. Daværende borgmester Marius Andersen besluttede sig for at dekretere Huset lukket. Det genåbnedes imidlertid i 1978, men med mere fast personale til at sikre en optimal drift. Det forløbne års aktiviteter har været café, galleri og værksteder, som man frit kan benytte mod selv at betale materialer. Underholdning står regelmæssigt på programmet. Ledelsen fritstillet Alt var imidlertid ikke lutter idyl. 12. november 2003 kunne NORDJYSKE Stiftstidende meddele, at såvel forstander som souschef af bestyrelsen var blevet fritstillet som kulmination på flere års uro. Allerede i september havde daværende kulturchef i Aalborg Kommune, Lars Stentoft, meddelt, at det var tvingende nødvendigt at spare året ud. Nok var Huset som aktivitets- og kulturhus en selvejende institution, men med et klækkeligt kommunalt tilskud på ca. 4 mio. kr. årligt blev situationen fulgt nøje i skole- og kulturforvaltningen. Husets nuværende leder, Anna-Stina Billund, tiltrådte i 2004, idet det forinden tydeligt var indskærpet, at ingen fra den ledelse, der var midlertidigt nedsat, kunne søge. Tilsyneladende er der kommet ro på, og livet leves i Aalborgs aktivitets- og kulturhus, som tillige er rytmisk spillested og i øvrigt kendt for sine store sommerkoncerter og populære torsdagstræf. Anna-Stina Billund anslår, at stedet årligt besøges af omkring 100.000, og at 30-35.000 benytter stedet til møder i foreningsregi. Katedralhuset Til fremtidsplanerne hører et katedralhus, opført i samarbejde med naboen, Aalborg Katedralskole. Lige præcist hvor det kommer til at ligge vides endnu ikke. Men vinderen af en arkitektkonkurrence er fundet, og målet er at forbinde de musiske aktiviteter i de to institutioner. Tanken er, at den nye bygning skal benyttes af skolen i skoletiden og af Huset om aftenen.