Din gamle diesel må ikke længere betale sig. Afgifterne stiger. Signalet er klart: Du skal over på el.

Der er bare ét problem: Der er ingen ladestander.

Og hvis du er heldig, kommer den om fem år.

Det lyder som en dårlig joke, men er i grove træk den virkelighed, mange nordjyske vognmænd lige nu står i.

På Christiansborg har man nemlig besluttet, at den tunge transport skal være grønnere. Helt fair. Det er svært at finde nogen, heller ikke blandt nordjyske vognmænd, der er uenige i det.

De storosende diesellastbiler skal skiftes ud med eldrevne, for fremtiden er elektrisk. Det er nutiden bare ikke.

For mens den omdiskuterede kilometerafgift og andre velmenende repressalier er trådt i kraft, står vognmændene med en helt konkret udfordring: De kan ikke få strøm.

I nogle tilfælde først om fem til ti år.

Afgiften kort fortalt

• Kilometerafgiften handler kort sagt om, at politikerne vil skubbe transportbranchen i en grønnere retning. 
• CO2-udslippet skal ned, og der skal langt flere el-lastbiler på vejene. Derfor slipper de fremover langt billigere i afgift end diesel- og benzindrevne.
• Den nye afgift trådte i kraft 1. januar 2025 og stiger løbende fem år frem. Til den tid skal en lastbil, der ikke kører på el, i gennemsnit betale 1,30 kroner ekstra per kørt kilometer i Danmark.
• Jo flere kørte kilometer, desto dyrere for den enkelte vognmand. Særligt i et område som Nordjylland, hvor afstandene er længere end mange andre steder.
• Afgiften gælder i første omgang kun for lastbiler over 12 tons og kun på en del af vejnettet. Fra 2027 vil den gælde alle lastbiler over 3,5 ton - og fra 2028 på hele vejnettet.
• Mens en benzin- eller diesel-lastbil skal betale 1,3 kroner ekstra per kørt kilometer, slipper en el-lastbil – eller såkaldt nulemissionslastbil, som det hedder – med 0,2 kroner ekstra.
• For den enkelte vognmand kan der være tale om en ekstraregning i millionklassen.

Forklaringen er, at elnettet i Nordjylland ikke kan følge med. Nogle steder er kapaciteten så presset, at nye tilslutninger må udskydes i årevis.

Alligevel fortsætter reguleringen af vognmændene, som om infrastrukturen allerede var på plads.

Og her begynder det at ligne en politisk konstruktion, der har overhalet sin egen virkelighed.

Lad mig give dig to eksempler:

I Nørresundby er Søren Bæhrenz, indehaver af SB Transport, tvunget til at holde fast i diesel, fordi elkablerne i området ikke er dimensioneret til at trække den strøm, han har behov for.

I Hjørring har Jesper Madsen, indehaver af Vendelbo Spedition, brugt 2,5 millioner kroner på en ellastbil. En diesellastbil koster cirka det halve, og investeringen hænger kun sammen, fordi en enkelt kunde er villig til at betale differencen.

Det er en undtagelse – ikke en forretningsmodel.

Vognmændene har sådan set vidst det længe. Du husker måske, da de for tre år siden blokerede veje og motorvejstilkørsler rundt om i Nordjylland i protest mod kilometerafgiften, der skal få dem til at køre på el.

Ikke fordi de er imod grøn omstilling, men fordi – lød deres advarsel – at forretningsmodellen er håbløs og elnettet og ladeinfrastrukturen slet ikke gearet til det.

Det fik de mildt sagt ret i.

Jeg er hverken modstander af regulering eller den grønne omstilling. Tværtimod. Ambitionerne for den tunge transport fejler intet, men rækkefølgen er som taget ud af håndbogen for manglende logik.

Normalt kommer infrastrukturen først. Så kommer teknologien. Og til sidst reguleringen.

Her har politikerne valgt at begynde med reguleringen – og håber, at resten følger efter.

I praksis betyder det, at vognmændene bliver presset til at lave investeringer, der hverken teknisk eller økonomisk giver mening. Fordi tempo, teknologi og infrastruktur ikke hænger sammen.

Det er jo lidt svært at køre grønt, når strømmen ikke er der.

Den grønne omstilling af transporten er nødvendig og skal gennemføres. Men den skal også kunne lade sig gøre.

Ellers risikerer vi det værste af to verdener: En branche, der bliver dyrere og mindre konkurrencedygtig uden at blive grønnere i praksis.

Det er ikke bare et problem for vognmændene. Det rammer investeringer, vækst og arbejdspladser i Nordjylland, hvor transportbranchen fylder en del, og kilometerne er mange.

Og regningen ender som altid hos forbrugerne.

Peter Simonsen er redaktionschef for Nordjyske Erhverv.