Kunst

100 årsfest med Cobra og broderi

Fernisering i St. Brøndum på lørdag

Carl-Henning Pedersens 100 årsfødselsdag fejres blandt andet med hans ”Dialogue”. Privatfoto
Carl-Henning Pedersens 100 årsfødselsdag fejres blandt andet med hans ”Dialogue”. Privatfoto

ST. BRØNDUM: Kulturkøbmanden i St. Brøndum fejrer kunstneren Carl-Henning Pedersens 100 års fødselsdag med en stor udstilling, som ferniseres lørdag 31. august kl. 13-16.

Her kan man møde Carl-Henning Pedersens grafik i selskab med grafiske værker af nogle af hans danske og udenlandske Cobra-venner: Asger Jorn, Ejler Bille, Henry Heerup og Egill Jacobsen fra Danmark samt Corneille, Alechinsky, Karel Appel og Jean-Michel Atlan.

På selve hundredeårsdagen mandag 23. september 2013 kl. 19.30 arrangerer Kulturkøbmanden et foredrag om Carl-Henning Pedersen og Cobra. Det er kunsthistoriker Gitte Tandrup, der kommer og fortæller. Billetter dertil kan købes på ferniseringsdagen.

Udstillingen vises til 26. oktober.

Ved ferniseringen lørdag taler Flemming Møller Mortensen (S), samt kunsthandler og Cobra-ekspert Hans Moestrup, Hellum.

Der er musik af lokale Swing Time og traditionsrig servering fra Kulturkøbmanden.

Som et ekstra lille indslag er der en særudstilling med broderede digte oppe på Kvisten hos Kulturkøbmanden. Digtene er lavet af Eske K. Mathiesen, og bibliotekar Åse Rørdam er den, der broderer. Lørdag 31. august læser Eske K. Mathiesen og Åse Rørdam digte op både på Kvisten og ved ferniseringen i stueetagen. Denne udstilling varer til og med 21. september.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden