100 nordjyske job i fare
Støtte til højteknologiske jobs sparet væi i finanslovsforslag fra regeringen
Opdateret kl. 15:22
NORDJYLLAND: Det kommer til at gøre ondt i Nordjylland, hvis regeringen gør alvor af sine planer om at beskære den årlige støtte til udvikling af ny højteknologi. Væksten i erhvervslivet vil blive bremset, og der bliver færre nye job.
Væksten rammes
- Det er i den grad penge, der betyder noget. Når nedskæringerne slår igennem med fuld effekt, er det over 100 højteknologiske job, der forsvinder i Nordjylland. Mange af de projekter, vi støtter, ender med en egentlig produktion, så det er også virksomhedernes muligheder for at skabe vækst på langt sigt, der rammes, siger Carsten Orth Gaarn-Larsen, direktør i Højteknologifonden til NORDJYSKE STIFTSTIDENDE.
De lokale modtagere
Blandt de nordjyske virksomheder, der senest har modtaget støtte, er Gom-Space i Aalborg, der producerer satellitter, og Polyteknik i Østervrå, der sammen med AAU netop har fået 12 mio. kr. til at udvikle coating udstyr til solkraftværker.