1000 halmballer tæt på at gå op i røg
Ild i lade onsdag kunne have udviklet sig til stor brand
Opdateret kl. 19:26
KØLBY: En lade i Kølby fyldt med store halmballer var tæt på at gå op i røg onsdag kort før middagstid.
- Der gik ild i et halmfyr, der stod midt i en stor lade, hvor omkring 1000 halmballer var opmagasineret, fortæller indsatsleder Peter Reinau fra Beredskabscenter Aalborg.
Brandslukningskøretøjerne fra stationen i Nibe kom hurtigt frem til gården på Ny Møllevej, og det lykkedes at få slukket ilden før den bredte sig til halmballerne.
- Heldigvis, for ellers havde det taget flere dage at slukke branden, siger Peter Reinau.