Dronninglund

108 inviteret på middag

25 familier i Dronninglund havde middagsgæster fra asylcentret

25 familier i Dronninglund og omegn har haft beboere fra byens nye asylcenter til middag. Her møder Mohammed fra Iran den danske dreng Nikolaj.Privatfoto
25 familier i Dronninglund og omegn har haft beboere fra byens nye asylcenter til middag. Her møder Mohammed fra Iran den danske dreng Nikolaj.Privatfoto

DRONNINGLUND: Lørdag aften var 108 flygtninge, der bor i asylcentret på det gamle sygehus i Dronninglund, budt til middag hjemme hos i alt 25 familier fra Dronninglund og omegn.

Bag middagsinvitatio- nerne står en uformel organisation, Venligboerne i Dronninglund, som er en facebook-gruppe med 554 medlemmer, der har sat flere initiativer i gang. At invitere de nye borgere til middag var først og fremmest ment som en måde at byde dem velkommen på.

- Der kan i virkeligheden gå rigtig lang tid, før man som ny i Danmark bliver inviteret hjem til en dansk familie, men det er meget naturlig måde at sige velkommen til folk på, fortæller Venligboer Leif Gammelgård, der havde koordineret de mange værter og middagsgæster.

Via facebook-gruppen meldte mange familier sig til at være middagsværter. Interessen fra de 108 asyl- ansøgere var stor - faktisk sagde de alle ja tak.

Og lørdag aften var der således mange møder mellem mennesker, der ikke kendte hinanden i forvejen, i Dronninglund. Leif Gammelgård har efterfølgende fået mange positive tilbagemeldinger.

- Nogle steder var børnene jævnaldrende og faldt hurtigt i hak, andre steder var det enlige, fortæller han.

- Mange af stederne var der kun et meget spinkelt sprogligt fællesskab, sådan var det også med hende, vi havde hjemme. Det var en enlig kvinde og fire børn. Men vi klarede os på gebrokkent engelsk og noget google translate, når der var noget, vi skulle have afklaret. Ellers så var det med smil og fagter, fortæller han.

Ud over de 25 danske familier, der fik gæster i går, har andre 25 meldt sig som værtsfamilier til fremtidige initiativer.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden