Og ja: Nordjyderne får et moderne hospital med nye operationsstuer, enkeltmandsstuer og teknologi, som kommer til at redde liv i årtier frem.

Men indvielsen bør også være noget andet. Et politisk advarselsblink.

For historien om Nyt Aalborg Universitetshospital er ikke bare historien om et byggeri, der blev forsinket seks år og milliarder dyrere end lovet. Det er historien om en grundlæggende politisk fejl.

En fejl begået på Christiansborg.

Da VK-regeringen med Lars Løkke Rasmussen som sundhedsminister i kølvandet på strukturreformen i 2007 besluttede at samle sygehusene i gigantiske supersygehuse, blev regionerne samtidig gjort til bygherrer på nogle af de største og mest komplekse offentlige byggerier i Danmarkshistorien.

Motorveje bygger man i statsligt regi. Store broer bygger man i statsligt regi. Men hospitalsbyer til milliarder? Dem mente man, at fem forholdsvis små regionale organisationer selv skulle håndtere.

Det burde have udløst alarmklokker allerede dengang.

For regionerne var skabt til at drive sundhedsvæsen og ikke til at fungere som nationale entreprenørgiganter.

Mads Duedahl siger det selv med brutal præcision i Nordjyskes interview fra denne uge: Regionen gik fra at bygge noget på størrelse med Medicinerhuset til at skulle bygge en "rumraket" med næsten samme setup.

Set i bakspejlet var der advarselslamper over hele instrumentbrættet.

Mere om byggerierne

• Strukturreformen og beslutningen om supersygehuse blev gennemført under VK-regeringen med Lars Løkke Rasmussen som indenrigs- og sundhedsminister i 2007.
• Staten oprettede en kvalitetsfond til sygehusbyggerierne, men regionerne blev gjort til bygherrer.
• Sundhedsministeriet fører tilsyn, men regionerne har haft det operative ansvar for byggerierne.
• Rigsrevisionen og flere rapporter har tidligere kritiseret styring og risikohåndtering på supersygehusbyggerier.
• Flere supersygehuse i Danmark er blevet både forsinkede og dyrere end planlagt.
• De oprindelige beregninger bag sygehusstrukturen byggede på forventninger om færre indlagte patienter og markant færre senge.
• Overbelægning og mangel på sengepladser er siden blevet et landsdækkende problem.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet om kvalitetsfondsbyggerier, Folketingets orienteringer om supersygehusbyggerier

For når man lægger milliardbyggerier ud til organisationer uden erfaring med den type megaprojekter, så er resultatet sjældent elegant. Det bliver dyrt. Kaotisk. Forsinket.

Præcis som nordjyderne nu har oplevet.

Regningen er vokset med omkring 1,5 milliard kroner. Pengene kommer ikke ud af den blå luft. Uanset om de findes gennem lån, regionale besparelser eller statslige ordninger, er det i sidste ende skatteborgerne, der betaler.

Samtidig har Nordjylland i årevis måttet leve med usikkerhed, forsinkelser og et sundhedsvæsen i venteposition.

Og problemerne stopper ikke ved indvielsen.

Tværtimod.

Allerede nu kæmper hospitalet med startproblemer. Ventilation, støj, og praktiske fejl har fyldt. Og i morgen kan vi fortælle, hvordan overbelægning allerede presser det nye hospital så voldsomt, at patienter må overnatte i rum, der aldrig var tænkt som sengestuer.

Det siger noget om, hvor skævt hele forløbet har været.

Hele idéen bag supersygehusene var jo netop, at de skulle være mere effektive, mere moderne og bedre dimensioneret til fremtidens sundhedsvæsen.

I stedet står vi nu med et hospital, hvor vi kort efter indflytningen igen diskuterer sengepladser.

Det betyder ikke, at idéen om moderne hospitaler var forkert.

Men det betyder, at staten begik en alvorlig fejl, da man skubbede ansvaret for milliardbyggerierne ned til regionerne uden at opbygge en stærk national byggeorganisation med erfaring, muskler og fælles læring.

For det her er ikke kun en nordjysk historie.

Andre supersygehuse er også blevet forsinkede og markant dyrere, og det peger på en systemfejl, snarere end lokale fejl alene. 

Nordjyderne fortjener et godt hospital. Det får vi forhåbentlig også.

Men nordjyderne fortjener også, at nogen påtager sig ansvaret for, at regningen eksploderede, tidsplanen kollapsede, og at regionerne blev sat til en opgave, de aldrig burde have stået alene med.

Ellers lærer Danmark intet af den dyreste sygehuslektion i nyere tid.

Mette Rask Bentzen er redaktionschef for Samfund