11 skjulte tegn på kræft i bugspytkirtlen

Kræft i bugspytkirtlen er en af de ti mest almindelige og dødelige kræftformer, men tegnene på sygdommen er lette at overse

Foto: Colourbox

Foto: Colourbox

SUNDHED:En helt ny undersøgelse fra University of California i San Diego tyder på at solen har stor betydning for sygdommen. Undersøgelsen har set på forskellene i risikoen for kræft i bugspytkirtlen i 107 lande og konstateret at risikoen for sygdommen er helt ned til en sjettedel i lande tættere på ækvator i forhold til lande længere væk.

Det tyder på at D-vitamin har stor betydning for udviklingen af sygdommen. Solen er den vigtigste kilde til D-vitamin, men også fisk og andre fødevarer indeholder D-vitamin.

Bugspytkirtlen er et vigtigt organ for vores stofskifte, hvor det gennem produktionen af enzymer er afgørende for nedbrydningen af føde og via produktionen af de to hormoner insulin og glukagon styrer blodsukkeret.

Kvinder og mænd rammes lige ofte

Lav produktion af insulin er årsag til diabetes, som altså også kan være et tegn på kræft.

Bugspytkirtelkræft rammer små 1000 danskere årligt og er en af de mest dødelige. Kvinder og mænd rammes lige ofte - især efter 50 års alderen. Kun 27 procent overlever det første år og efter fem år er kun 6 procent i live.

Det er derfor afgørende vigtigt, at sygdommen afsløres så tidligt som muligt.

Men de fleste tegn på kræft i bugspytkirtlen er ikke lige til at genkende, da de oftest kan minde om symptomer på mange andre problemer.

Mange maveproblemer

Især nogle af de tidlige tegn på sygdommen kan ligeså godt skyldes, at man har spist for meget, forkert eller dårlig mad.

Tegn på kræft i bugspytkirtlen kan være:

- oppustet mave efter måltider

- opkastninger

- mavesmerter

- rygsmerter

- diarré

- tendens til træg mave, som står på i mere end en måned

- træthed

- lys afføring

- mørk urin

- gul hud

- vægttab og appetitløshed

14 tegn på kræft, kvinder ikke må ignorere

Mange af dem er desværre symptomer, som de fleste mennesker oplever på et eller andet tidspunkt og derfor ikke er helt opmærksomme på. Derfor opdages sygdommen ofte først sent i forløbet.

Men hvis symptomerne varer længere end et par dage bør du opsøge din læge. Symptomerne minder om flere andre kræftformer, men kan også skyldes betændelsesproblemer.

Flere af symptomerne er resultatet af gulsot, der skyldes en ophobning af et mørkt, gul-brunt farvestof i galde kaldet bilirubin, som leveren producerer.

Seks madråd mod kræft i bugspytkirtlen

Selv små tumorer i hovedet af bugspytkirtlen kan blokere, at galde ikke kommer ud i tarmene, men i stedet går i blodet. Tumorerne i bugspytkirtlens hoved presser på det sted, hvor galden skydes fra leveren ind i tarmen. Det er for så vidt godt fordi det giver mulighed for tidligt at opdage sygdommen.

Det mest kendte tegn på gulsot er at huden bliver gul og kløende. Også øjnene kan blive gule.

Gulsot medfører typisk også at urinen bliver mørkere, des mere bilirubin, der er gået i blodet. Afføringen bliver til gengæld lys fordi bilirubin ikke farver den mørk, da farvestoffet ikke når ud i tarmen.

Kræft er dog kun en meget lille årsag til gulsot.

Enkel blodprøve kan afsløre bugspytkirtelkræft

Smerterne i maven skyldes at tumorerne presser på andre organer, mens rygsmerterne skyldes at kræften spredes til nerverne omkring bugspytkirtlen.

Diarre skyldes at de enzymer, som bugspytkirtlen producerer og som skal nedbryde fedtstoffer, bliver blokeret i at nå ud i tarmen.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.