117 haves - flere ønskes

I dag er knap halvdelen af medlemmerne i venneforeningen aktive i forbindelse med afvikling af arrangementer på Kappelborg. Her fra Wafande-koncert. Arkivfoto: Peter Broen
I dag er knap halvdelen af medlemmerne i venneforeningen aktive i forbindelse med afvikling af arrangementer på Kappelborg. Her fra Wafande-koncert. Arkivfoto: Peter Broen

Der er i dag 117 medlemmer i Venneforening "Kappelborgs Venner", men nu intensiveres jagten på flere medlemmer, når repræsentanter fra foreningen sætter byens borgere og gæster møde lørdag 19. februar i indgangen til Super Brugsen.

- Vi vil ud og have fat i både lokale som gæster, fortæller Susanne Nielsen, som har siddet for bordenden i foreningens bestyrelse siden opstarten i 2014.

- Kappelborg er efterhånden blevet en stor bidragsyder til kulturlivet i byen, og skaber en masse liv særligt uden for sæsonen. Huset præsenterer en bred vifte af arrangementer i et antal, der gør, at vi alle er nødt til at være med til at bakke op, supplerer hun.

I dag er knap halvdelen af medlemmerne i venneforeningen aktive i forbindelse med afvikling af arrangementer på Kappelborg.

- Mange af vores medlemmer tager en tørn i baren, når der afvikles koncerter eller sidder kustodevagt ved de særlige udstillinger, men det allervigtigste bidrag er, at de køber billet og møder op til arrangementerne, og på den måde er med til at bakke op, siger Susanne, som håber på en fordobling af medlemstallet i løbet af foråret.

- Jeg er sikker på, at der er mange derude, der blot skal have et lille kærligt skub, griner hun og slutter, at hun glæder sig til at møde rigtig mange på lørdag.

Foreningens formål er at fremme kulturlivet i Skagen by og Frederikshavn Kommune ved aktivt at udbrede kendskabet til Kappelborg.

Foreningen stod også bag fundraisingen til kulturhusets nye flygel ligesom de også selv arrangerer. Senest inviterede de i sommeren 2016 alle byens børn til gratis koncert med Anders & Katrine på Torvet.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden