Drikkevarer

12.000 kroner for to kopper kaffe

Starbucks trak to veninder for tusindvis af kroner

Foto: Scanpix
Foto: Scanpix Scanpix Denmark

GÖTEBORG: To veninder på hyggetur i den svenske by Göteborg blev noget overraskede, da de opdagede, hvad de havde betalt for to kopper kaffe og to kager på kaffebaren Starbucks.

I alt var de to kvinder blevet trukket 12.000 kroner på deres kort for kaffepausen.

Ingen af kvinderne opdagede i første omgang, at prisen på kaffe og kage langt oversteg den pris, som Starbucks annoncerer med på deres prisskilt, skriver mx.dk.

Kortet afvist

Faktisk var det først, da den ene af kvinderne, Charlotte Eriksson skulle betale med kortet i en anden butik, at hun fandt ud af, at noget var galt.

Den ene gang efter den anden blev kortet nemlig afvist blankt med en besked om, at Charlotte Erikssons kort var spærret.

- Jeg tjekkede op på det og kunne se, at de havde trukket 5.000 kroner, siger hun til Göteborgs-Posten.

Får beløbet retur

Charlotte Erikssons veninde havde fået trukket endnu flere penge på sin konto for kaffe og kage. 7.000 kroner havde Starbucks trukket.

Sammen kontaktede de to kvinder Starbucks for at få deres penge tilbage, og kaffegiganten har lovet, at kvinderne får beløbet retur, så snart fejlen er lokaliseret, skriver mx.dk.

Kvinderne mistænker kortautomaten i Starbucks for at have skyld i fejlen.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden