12 nye vidner efter Kvissel-drab

Nyt vigtigt indenretsligt forhør af de to sigtede i sagen

Politiets teknikere undersøgte mordstedet flere gange.Arkivfoto: Henrik Louis

Politiets teknikere undersøgte mordstedet flere gange.Arkivfoto: Henrik Louis

KVISSEL:Efterforskningen af drabet på den 40-årige kvinde, som natten til torsdag 9. oktober blev knivdræbt i sit hjem i Kvissel, førte mandag til en ny og vigtig afhøring af de sigtede.

Det skriver NORDJYSKE Stiftstidende onsdag.

Umiddelbart efter drabet blev kvindens 15-årige datter anholdt og senere om fredagen blev hendes 28-årige også anholdt. De er begge sigtet for drabet.

Forklaring med ekstra vægt

Det var åbenbart ikke tilstrækkeligt at afhøre den 15-årige og 28-årige på politigården med deres forsvarere til stede.

I stedet blev de fremstillet i et indenretsligt retsmøde, hvor der udover anklager og forsvarer naturligt nok også var en dommer til stede, og dermed bliver de afgivne forklaringer yderligere dokumenteret og får mere vægt i en senere retssag.

Retsmødet blev af hensyn til efterforskningen holdt for lukkede døre i byretten i Hjørring, oplyser politikommissær Lars Nørskov Jørgensen, der også er leder af efterforskningen.

Flere gode vidner

På grund af de lukkede døre kan han ikke sige, hvad afhøringen handlede om, eller kommentere på, hvordan de to anholdte nu stiller sig til sigtelserne for drab, eller om politiet er nået frem til et egentligt motiv.

Til gengæld kan han fortælle, at efterlysningen af vidner har givet resultat.

- Vi har fået henvendelser fra 12 vidner, og blandt dem har flere kunnet give gode oplysninger, og derfor har vi fået klarlagt trafikken ud for drabsstedet i tidsrummet klokken 23.30 til midnat, siger Lars Nørskov Jørgensen om tidsrummet, hvor drabet blev begået.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.