Nørhalne

1200 sandwiches i timen

Kæmpe opgave at afvikle Nørhalne Cup - ikke mindst, når alle skal have sandwich til frokost

3
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Stor ros til arrangementet fra Odder, som er repræsenteret med fire hold. Her deres U11-drenge i blåt, som fredag slog Hjørring 3-0. Foto: Martin Damgård

NØRHALNE:- Vi laver 1200 sandwiches i timen, når alt kører.

Svend Tolstrup kan godt blive lidt overvældet af de store antal, der er tale om, når ”sandwich-holdet” under Nørhalne Cup er i aktion. Som ansvarlig for holdet kan han glæde sig over, at det stort set er gået som planlagt med at løfte denne nye opgave under 30. udgave af den internationale fodboldturnering for børn og unge.

- Vi mødtes klokken fem i morges og er så ved at være færdige her klokken 10.30, fortalte han fredag formiddag. På det tidspunkt havde 35 frivillige fremstillet noget i retning af 7000 sandwiches. Nørhalne Forsamlingshus var omdannet til noget, der kunne minde om en fabrik, hvor det bare kørte som på samlebånd.

- Vi regner ikke i kasser længere men i paller, lød det fra Svend Tolstrup med et smil.

Det er nyt, at alle deltagere på alle turneringens dage skal have en sandwich. Det er blot en af rigtig mange opgaver, der skal løftes af frivillige, men det har ikke været et problem at skaffe hjælp.

- På holdet her er der vel 10-15 helt nye med. Den yngste er 10 år, den ældste 75, konstaterer Svend Tolstrup. Han har selv været frivillig hjælper ved Nørhalne Cup stort set siden begyndelsen.

Nørhalne Cup slutter søndag.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.