13.473 nye smittede med corona i Danmark
Ud af 133.746 PCR-prøver har 13.473 af dem været positive for corona det seneste døgn.
Det seneste døgn er der 13.473 personer i Danmark, der har fået besked om, at de er testet positive for coronavirus.
Det viser den daglige opgørelse fra Statens Serum Institut mandag.
Ud af de 13.473 smittede har 941 været smittet med corona før.
De 13.473 smittetilfælde er fundet i 133.446 PCR-prøver. Det vil sige, at 10,78 procent af prøverne har været positive det seneste døgn.
På hospitalerne er der mandag indlagt 777 personer med corona. Det er 54 flere end dagen før.
Der er yderligere ni coronarelaterede dødsfald. Dermed er det samlede antal dødsfald under epidemien nu 3394.
/ritzau/
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.