13-årige Malthe i VM-finalen
Malthe Jakobsen fra Sennels blev nummer 22 ved junior-VM
ENGLAND: 13-årige Malthe Jakobsen fra Sennels indfriede målsætning for sin deltagelse ved VM for juniorer i gokart klassen OK Junior, da han kom blandt de 34 kørere i finalen.
Hele 94 kørere fra 27 forskellige nationer var tilmeldt løbet, der blev afviklet på PFI Poul Fletcher international Circuit ved Grantham i England. I træningen op til løbet havde Malthe Jakobsen konstant ligget i top 10, så det var lidt en skuffelse, at han måtte nøjes med en placering som nummer 31 i tidstagningen, men det var dog tæt med de 75 første kørere indenfor et sekund.
Efter de fem kvalifikationsløb opnåede Malthe Jakobsen en startposition som nummer 28 i finalen, hvor han hurtigt avancerede til en 20. plads, men på sjette omgang røg han syv placeringer tilbage, men efter sidste og 19. omgang havde han kæmpet sig tilbage til en placering som nummer 22.
Det er planen, at Malthe Jakobsen skal slutte sæsonen af, med sidste afdeling af det tyske mesterskab på South Garda i Italien i uge 42.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.