13 personer fra danskerliste er i Kasakhstan under uro

Kasakhstan har siden begyndelsen af ugen været præget af uro, og flere er dræbt under demonstrationer.

Der er 13 personer i Kasakhstan fra Udenrigsministeriets danskerliste.

Det oplyser ministeriet fredag kort før middag.

Listen består af danske statsborgere samt personer med lovligt ophold i Danmark. Man skal selv tilmelde sig listen som rejsende.

Kasakhstan har siden begyndelsen af ugen været præget af uroligheder.

De blev begyndte 2. januar, da priserne på brændstof steg, og siden har demonstrationerne taget til i styrke.

Urolighederne har ført til, at flere mennesker er blevet dræbt, og at regeringen har meddelt, at den går af.

På grund af uroen besluttede Sverige torsdag at fraråde alle ikke-nødvendige rejser til Kasakhstan. Det skrev det svenske nyhedsbureau TT.

Fredag er Norge fulgt efter. Begrundelsen er, at situationen i landet er "uforudsigelig", oplyser det norske udenrigsministerium i en pressemeddelelse.

Samme anbefaling kommer ikke fra det danske udenrigsministerium. Det skyldes, at der ikke har nogen rejsevejledning for landet. Derfor er der ikke taget stilling til, om rejser dertil skal frarådes.

I stedet henviser Udenrigsministeriet til, at man som rejsende i Kasakhstan følger med i og får information fra andre landes rejsevejledninger.

Men ministeriet opfordrer til, at danskere borgere, der befinder sig i Kasakhstan, tilmelder sig danskerlisten.

Man skal selv tilmelde sig danskerlisten, hvis man ønsker at få informationer fra myndighederne, mens man er i et land.

Kasakhstan var en del af det tidligere Sovjetunionen. Landet ligger syd for Rusland.

/ritzau/

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.


Forsiden