Brandstiftelser

14-årig sigtet for påsat brand

Dreng genkendt i forbindelse med ny containerbrand i Aalborg Øst

Arkivfoto
Arkivfoto

Opdateret 20. august 2013 kl. 07:17

AALBORG: Nordjyllands Politi har efter endnu en containerbrand i Aalborg Øst sigtet en kun 14-årig dreng for at stå bag branden.

I løbet af weekenden har der været flere påsatte brande i bydelen, og mandag aften skete det igen. Der var blevet sat ild til en container ved Fakta på Saltumvej, og et vidne så fem-seks drenge ved stedet.

Vidnet genkendte den ene af drengene og kontaktede politiet, som kort efter fandt den 14-årige. Han nægtede imidlertid at have noget med branden at gøre, oplyser vagtchef Mogens Hougesen fra Nordjyllands Politi.

Politiet vil i løbet af tirsdag følge op på sagen og forsøge at finde ud af, hvem der ved noget om de påsatte brande i Aalborg Øst,

Gå til relaterede emner

Forsiden