15-årig gav hjertemassage
Barnebarn reddede sin bedstefar fra døden
Opdateret kl. 13:29
PRÆSTBRO: Vagn Sørensen fra Præstbro Seniorklubs bestyrelse fortæller, at hjertestart har været super aktuelt i byen, da den 15-årige Kathrine Tygesen fra Præstbro, netop med succes har gennemført en hjertelungeredning.
Hun har nemlig lige været på kursus i Parat til Hjertestart på Stensnæsskolen I Voerså.
- Kathrine er barnebarn til Karen Margrethe og Frede Gregersen og hun var på besøg, da Frede Gregersen først besvimede og derefter holdt op med at trække vejret, beretter Vagn Sørensen.
Der blev ringet 112 og Kathrine gik i gang med hjertemassage, og hun fortsatte til Falck-folkene dukkede op.
Hun reddede således Frede Gregersen fra døden af hjertestop.
- Kathrine fik stor ros af Falckfolkene for sin hurtige indgriben, så vi synes, hendes historie fortjener at komme ud, og den kan forhåbentlig få flere til at støtte op om vores indsamling til en hjertestarter, slutter Vagn Sørensen.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.