1500 til bibelcamping

For tredje gang er Hjallerup hjemsted for bibelcamping

Hjallerup er klar til en uges bibelcamping.

Arkivfoto: Henrik Louis

Hjallerup er klar til en uges bibelcamping. Arkivfoto: Henrik Louis

HJALLRUP:For tredje gang afholder Indre Mission Bibelcamping på Markedspladsen i Hjallerup.

- Vi forventer omkring 1500 deltagere, hvoraf rigtig mange er børnefamilier, fortæller pr-ansvarlig for Hjallerup Bibelcamping, Grete Lyhne Sørensen, Thorup.

Bibelcampingen begynder lørdag med velkomstaften kl. 19. Det hele slutter lørdag 2. august om formiddagen, hvorefter hele bibelcampingen skal pakkes sammen.

- Det bliver en bibelcamping med fokus på forkyndelse og samtale om det kristne budskab, fortæller Grete Lyhne Sørensen.

Mange forskellige emner bliver taget op ved de forskellige former for arrangementer, der er for alle aldre.”

- Vi glæder os meget over den gode modtagelse, vi har fået i byen og på Markedspladsen.

Temaet for dette års bibelcamping er “kernekraft”.

- Måske er første associationer atomkraft og atomkraftværk, og det gør egentlig ikke noget. Når man på et atomkraftværker spalter naturens allermindste byggesten, er der bogstavelig talt uendelig kraft og energi at hente.

- På årets Hjallerup Bibelcamping vil vi også gerne ind til kernen og ind til de allermest grundlæggende bestanddele af vores tro, oplyser Grete Lyhne Sørensen.

- I ugens løb er der et væld af tilbud om undervisning, foredrag, workshops og koncerter.

Der er god plads til det sociale fællesskab, som også er en vigtig del af bibelcampingen for at deltagerne kan opleve det som en god kombination af ferie med hygge og afslapning og undervisning og foredrag.

Alle er velkomne til arrangementerne. Der er gratis adgang og parkering.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.