Retssag

16-årig krænkede lille pige

Retten i Hjørring har idømt dreng 14 dages betinget fængsel

En 16-årig dreng er idømt 14 dages betinget fængsel. Arkivfoto: Bente Poder
En 16-årig dreng er idømt 14 dages betinget fængsel. Arkivfoto: Bente Poder Bente Poder

Opdateret kl. 07:56

HJØRRING: En 16-årig dreng er ved Retten i Hjørring idømt 14 dages betinget fængsel for at have blufærdighedskrænket en ni-årig pige.

Det skete i november sidste år, hvor han sendte et intimt billede over Snapchat til pigen. Den 16-årige og pigen havde ingen forudgående relation til hinanden.

Pigens far anmeldte forholdet til politiet. Udover den betingede fængselsdom blev den 16-årige også pålagt at betale en erstatning på 5000 kroner til pigen.

Flere upassende fotos

Den 16-årige fik desuden beslaglagt sin iPad, da han i januar i år var i besiddelse af en mængde upassende fotos af personer under 18 år i sin Dropbox. Dette var sagens andet forhold.

Den 16-årige havde i forvejen erkendt begge forhold.

I retten forklarede han, at han ikke havde tænkt sig om, og at han i dag godt kan se, at det var dumt.

Han modtog dommen.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden