16 personer behandlet med øjenskader efter nytårsfejring

Antal øjenskader efter nytår er på niveau med gennemsnittet. To formodes at miste synet helt eller delvist.

Øjenafdelingerne på landets sygehuse har nytårsaften og nat behandlet 16 personer med øjenskader.

Det fortæller Ulrik Correll Christensen, der er overlæge på øjenafdelingen på Rigshospitalet i Glostrup.

- Efter en meget rolig aften sidste år er det tilbage på et normalt, gennemsnitligt niveau, siger han.

Her blev der behandlet 12 personer med øjenskader, men det er altså højere denne gang. Der er i snit 15-16 øjenskader nytårsnat.

Der er flere lighedstegn mellem dem, der har været forbi skadestuen med øjenskader, fortæller overlægen.

- 15 ud af de 16 har ikke anvendt sikkerhedsbriller. Og så er 15 ud af 16 også drenge eller mænd under 50 år, siger Ulrik Correll Christensen.

To af skaderne er så alvorlige, at de tilskadekomne forventes at miste synet helt eller delvist, fortæller han.

/ritzau/

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.