1685 km tilbagelagt i Vester Hornum
Dårligt løbevejr inden hindring
VESTER HORNUM: Der skal øjensynligt mere end en omgang kraftig blæst, grå skyer og truende regnvejr til at lægge en dæmper på løbe-entusiasmen i Vester Hornum.
Under alle omstændigheder stillede ikke færre end 119 løbere til start, da Vester Hornum Løberne i weekenden inviterede til Efterårsløb for anden gang.
Løbet var arrangeret som et rundeløb på en 5,3 km lang rundstrækning, og ved Vester Hornum-hallen var der depot, så løberne kunne få sig en forfriskning undervejs.
Tilsammen tilbagelagde løbsdeltagerne hele 1.685 km i løbet af de 4,5 timer, arrangementet varede.
48 gennemførte ruten på 5,3 km. 13 doblede op og løb 10,6, tre løb 15,9 km. Hele 41 deltagere tog en halvmaraton på 21,1 km, men de sidste ni tog den helt lange rute på 42,2 km.
Cirka halvvejs på ruten var der en lille overraskelse til løberne, idet deres navne var skrevet med kridt på asfalten, hvilket bragte smilet frem hos mange.
Generelt var humøret højt dagen igennem, og løberne udefra var ikke mindst imponerede kageudbuddet i depotet.
- Ja - nogle mente endda, at det var på højde med et ægte sønderjysk kaffebord, bemærker næstformand hos Vester Hornum-løberne, Søren Gertsen.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.