17-årig sigtet for tyveri af varebil
En tidligere ansat stod bag tyveri af varevogn hos Skyum Smedje og Maskinteknik

En 17-årig ung mand er sigtet for tyveri af varevognen fra Skyum Smedje og Maskinteknik. Arkivfoto Peter Mørk
SKYUM:Thisted Politi har anholdt og sigtet en 17-årig mand fra Thisteds opland for en række lovovertrædelser.
Han blev blandt andet sigtet for tyveri af en varevogn hos Skyum Smedje og Maskinteknik natten til mandag. Han er ligeledes sigtet af have stjålet nummerpladerne fra en bil der sod parkere på Auktionsvej i Hurup sat for at køre uden kørekort.
Natten til tirsdag besøgte den 17-årige atter smedjen i Skyum. Denne gang stjal han noget dieselolie. Det lykkedes dog ikke for ham at kommer derfra, da han sad fast med bilen. Et forsøg for at trække varebilen fri med hjælp fra to af smedjens veterantraktorer slog fejl, da han ikke kunne få dem startet. Også disse lovovertrædelser vil den 17-årige, der er en tidligere ansat i smedjen, blive sigtet for.
Med sig under alle ”løjer” havde han i øvrigt en 13-årig dreng fra Thisted-området, der er anbragt på en institution.
Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.
Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.