18-årig tiltalt for serie af voldtægter

En 18-årig mand fra Sydthy er tiltalt for mere end 100 seksuelle overgreb på sin lillesøster

19. august skal den 18-årige mand fra Sydthy for retten i Holstebro, tiltalt for voldtægter af sin søster og en fætter. Arkivfoto

19. august skal den 18-årige mand fra Sydthy for retten i Holstebro, tiltalt for voldtægter af sin søster og en fætter. Arkivfoto

THY:En nu 18-årig mand fra Sydthy kommer for et nævningeting ved Retten i Holstebro 19. august tiltalt for en serie af voldtægter af sin nu 12-årige søster.

Ifølge anklageskriftet er den 18-årige tiltalt for omkring 100 tilfælde af analt samleje og andre seksuelle overgreb på dette mindreårige medlem af familien. Det skete i perioden fra januar 2012 til juli 2014.

Samtidig er han tiltalt for at have voldtaget en fætter, der er et år yngre end søsteren, og anklageskriftet lyder også på en tiltale for at have haft samleje med en pige under 15 år, som den tiltalte ikke er i familie med.

Ifølge anklageskriftet har en 19-årig mand i familien deltaget i overgrebene mod den 18-åriges søster, og den 19-årige er derfor også tiltalt i sagen - for cirka 20 tilfælde af voldtægt og andre overgreb mod den lille pige.

Statsadvokaten lægger op til, at den 18-årige dømmes til anbringelse på en institution for personer med vidtgående psykiske handicap, mens den 19-årige kræves idømt en fængselsstraf.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.