19-årig kørte ræs i stjålet bil
Ung mand stoppet efter vild køretur i Aalborg natten til torsdag.
En 19-årig mand fra Aalborg slap ikke så heldigt fra en vild køretur i Aalborg natten til torsdag. Kort før kl. 04 fik politiet en melding om, at den unge mand kørte vanvidskørsel i Jyllandsgade, og at dækket var delvist kørt af på det ene forhjul. Politiet fik stoppet den unge bilist på Øster Sundby Vej, hvor det viste sig, at vild kørsel ikke var den eneste forseelse, den 19-årige havde gjort sig skyldig i. Han var også spirituspåvirket, og bilen, han kørte i, var stjålet, fortæller Frank Liltorp, vagtchef ved Nordjyllands Politi.
Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.
Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.