192 hektar bynær skov på vej i tre byer

Sammen med lokale partnere i Hjørring Kommune har Naturstyrelsen planer om et af stort skovrejsningsprojekt ved Højene, Sindal og Løkken

3
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Galleri - Tryk og se alle billederne.

HJØRRING:Naturstyrelsen vil rejse 192 hektar skov i Hjørring Kommune, som både er bynær, egnede til kreative formål, som beskytter grundvandsinteresser og ikke konflikter med den øvrige kommunale planlægning.

Skovene skal plantes tæt ved Sindal, Højene og Løkken, hvor Naturstyrelsen i forvejen ejer større skovarealer.

- Det er sådant, at alle tre steder kommer den nye skov til at binde byområder sammen med skovarealer vi har, oplyser skovrider Jesper Blom Hansen, Naturstyrelsen.

Øst for Sindal plantes 95 hektar skov, som binder byen sammen med Slotved Skov, og sydøst for Løkken vil 40 hektar skov medvirke til, at der bliver bedre adgang til Nybæk Plantage.

I Højene rejses 57 hektar skov i to områder, hvoraf det ene kommer til at ligge langs en fremtidig boligudstykning ved.

- Det hele bliver fredskov, men når hele formalia omkring projektet er på plads, så vil kalde ind til borgermøder, hvor vi kommer med blanke kort og spørger, hvad kunne I tænke jeg, fortæller Jesper Blom Hansen.

Udgangspunktet er dog, at det skal være løvskov med herværende arter.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.