2.000 kroner er en formue for de fattigste

Morskaben var stor, da Lars Løkke Rasmussen (V) i sidste uge stod i Folketinget og talte om sko til 2.000 kroner.

Nu viser en analyse foretaget af Arbejderbevægelsens Erhvervsråd for Ugebrevet A4, at beløbet ville forøge en kontanthjælpsmodtagers månedlige rådighedsbeløb med 36 procent. Efter skat, husleje og eventuelle udgifter til daginstitutioner.

Med andre ord ville en enlig kontanthjælpsmodtager ikke have 5.598 kroner til at betale mad, forsikringer, transport, telefon, internet og andre udgifter, men derimod 7.598 kroner.

Stor fremgang i indkomst

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har foretaget beregningerne ved at benytte Økonomi- og Indenrigsministeriets ”familietypemodel”. Undersøgelsen viser også, at de 2.000 kroner ville give en enlig kontanthjælpsmodtager med to børn i børnehave og en indtægtsfremgang på 14 procent.

To af landets førende forskere i fattigdom og lavindkomstgrupper kritiserer, at en toppolitiker ved så lidt om, hvad mennesker på bunden har at rutte med.

- 2.000 kroner betyder ikke noget i den øverste ende af indkomstskalaen. Det har Løkke jo fuldstændig ret i. Men det betyder rigtig rigtig meget i den anden ende, når man er på kanten af samfundet, vurderer lektor Morten Ejrnæs, Institut for Sociologi og Socialt Arbejde på Aalborg Universitet.

- Med de ekstra penge får børnene pludselig mulighed for at deltage i aktiviteter på samme måde som deres jævnaldrende. Det vil sige klubaktiviteter, udflugter og biografbesøg med kammerater, som der i et vist omfang pludselig vil være råd til, siger Morten Ejrnæs.

En hån mod de fattige

Lars Løkke Rasmussen beklagede i weekenden i et brev til Venstres bagland, at han gjorde sig lystig over prisen på sko. Samtidig oplyste han, at han selv tjener 1.458.214 kroner om året.

Professor Jørgen Elm Larsen fra Københavns Universitet kalder Løkkes udsagn en ”hån” mod lavindkomstgrupper.

- Lars Løkke sammenligner med sin egen omgangskreds, og der er 2.000 kroner jo småpenge. For dem, der ligger i bunden af samfundet, er det en hån. Man har ikke forstået, hvad sådan et beløb om måneden vil gøre for deres tilværelse, siger Jørgen Elm Larsen, der fortsætter:

- 2.000 kroner ekstra ville give nogle mennesker mulighed for at købe noget sundere mad. Grønt og frugt for eksempel, som er noget af det, der tit spares på. Fritidsinteresser er også tit på dagsordenen i børnefamilier, siger Jørgen Elm Larsen.