2.Campinglivet givertryghed og kontakt
[/18 grå]Ella Munk Jensen betalte i går for 40. gang sæsongebyr til den samme campingplads
AALBORG: Ophold på en campingplads giver tryghed og masser af kontakter til andre mennesker. De to ting gør, at mange livet igennem holder fast ved campinglivet. Bente og Børge Pedersen fra Aalborg Øst, der i går besøgte udstillingen Camping 2002 svigtede sidste år campingtilværelsen og holdt hytteferie. Men nu overvejer de igen at vende tilbage til den kendte form. Næste gang bliver det måske blot i telt i stedet for i campingvogn.En anden trofast campist er 76-årige Ella Munk Jensen. Hos lejrchef Steen Petersen fra Rimmensgaards Camping mellem Blokhus og Rødhus, der havde en stand på udstillingen i Aalborg Kongres & Kultur Center, betalte hun for 40. gang sæsongebyr. Taksten er nu oppe på næsten 5000 kroner. Da Ella Munk Jensen begyndte at campere, kostede det nogle få hundrede kroner for sæsonen.Hendes sæson begynder normalt i påskedagene, hvorefter ferie og weekender bliver tilbragt i campingvognen. Ofte kommer børn, børnebørn og nu også et oldebarn på besøg.- Jeg er nok tryghedsnarkoman, siden jeg er kommet samme sted gennem så mange år. Men det er dejligt, når jeg på campingpladsen kan samle familien, og nu har jeg også fået et oldebarn. Samtidig lærer man på campingpladsen en masse mennesker at kende. Køkkenet og f.eks. vaskeriet er steder, hvor man tit træffer andre mennesker, siger Ella Munk Jensen.Køkkenet er dog ikke længere det sted, hun kommer hyppigst. Nu foretrækker hun at lave maden i sin egen campingvogn. Ingen feriefodboldNår hun samler familien, er fodbold den store fælles interesse hos mændene. Hendes to sønner Jørgen og Henning Munk Jensen har været kendte fodboldspillere. Således var Henning Munk Jensen anfører på fodboldslandsholdet. Yderligere har Ella Munk Jensen døtrene Birthe og Sonja, hvor sidstnævnte også har ydet sit bidrag til fodboldlandsholdet. Hendes søn Jan Michaelsen, der sidste år skiftede fra AB til den græske klub Panathinaikos, hører også til blandt gæsterne på campingpladsen. Lejrchef Steen Petersen har i øvrigt flere gange forgæves bejlet til familien for at få den til at levere spillere til campingpladsens fodboldhold:- Sidste år forsøgte jeg at få Jan Michaelsen med i en camp mod Rødhus Klit Feriecenter. Det lykkedes ikke. Men vi vandt alligevel kampen, noterer lejrchefen.Flere end 5000 havde lørdag eftermiddag besøgt udstillingen. Blandt dem var Anita og Michael Larsen fra Gug. De overvejer sammen med deres halvandet år gamle datter Marie Louise at slå ind på campinglivet, og de kiggede grundigt på udstillingen af campingvogne. - Måske bliver det først næste år. Vi kunne godt tænke os at køre til Italien eller måske Spanien, siger Anita Larsen, samtidig med at hendes mand gør sig overvejelser om, hvordan det er at skulle køre ned gennem Europa med en campingvogn. Han siger:- Det kan måske blive et problem at holde sig vågen. Det går jo ikke så stærkt, når man har en campingvogn efter bilen.Parret kiggede bl.a. på en ny mindre type campingvogn fra den tyske fabrik Tabbet. Vognen koster næsten 54.000 kroner, og den har den fordel, at den med sine 525 kg ikke vejer meget mere end en trailer.KanoturEn billigere løsning kan være teltet, som Bente og Børge Pedersen kiggede på. Her lå prisen på et par tusinde kroner. I nogle år har parret haft campingvogn, som har stået i Mariager, men for dem kunne det være en fristelse igen at slå ind på teltlivet, som de tidligere har dyrket bl.a. i Norge.Men til udfoldelserne på campingferien kan også være en kanotur. Her søgte Frans Hansen at gøre opmærksom på firmaet, som han i fritiden driver sammen med Dariusz Jancewicz. De har slået sig sammen om Neptun Kano og Kajak. Dariusz Jancewicz kommer fra Polen, og det er kajakker netop fra Polen, de importerer.- Jeg er selv tidligere rorer, men firmaet har vi kun haft i tre år. Vi prøver at sælge kajakkerne over internettet. Det er især på Sjælland vi har vores kunder. Kun omkring hver tiende kunde er jyde, siger Frans Hansen.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.