Højene

20 mio. kr. graves ned i Lendum

Størstedelen af byen skal kloakrenoveres og det er en af Hjørring Vandselskab største opgaver i de næste år.

Tårsvej i Lendum skal graves op. Arkivfoto: Hans Ravn
Tårsvej i Lendum skal graves op. Arkivfoto: Hans Ravn

Efter påske starter Hjørring Vandselskab på et stort renoveringsarbejde af kloak, veje og fortove i Lendum, og det vil påvirke trafikafviklingen i byen helt frem til 2014. Vandselskabet bruger i årene 2012-2014 tilsammen 20 millioner kroner på at omlægge kloaksystemet. Og når jorden er fyldt på igen efter omlægningen i de enkelte delstrækninger fortsætter Hjørring Kommune nogle steder med en renovering af vej og fortov. Formålet med kloakrenoveringen er at adskille spildevand og regnvand over i to ledningssystemer. Det betyder også at de berørte lodsejere skal investere måske 10.000 til 25.000 kroner i at få lavet tilsvarende separattilslutning. Borgerne i Lendum har fornylig fået et brev om det forestående arbejde, som i år ifølge medfølgende tegning omfatter Lendumvej og Tårsvej. Anden etape i 2013 omfatter især Søndergade og Skærumvej, mens resten af kloakrenoveringen i den ældre del af Lendum foregår i 2014. Der er indkaldt til informationsmøde om renoveringsplanen tirsdag 20. marts kl. 19 på Lendum Skole. Anden ledningsrenovering Ifølge vandselskabets investeringsplan for kloakrenovering er arbejdet i Lendum et af tre store projekter i årene 2012-14. Ved de to andre poster i investeringsplanen er der til ledningsrenovering i Højene afsat 20,5 millioner kroner, og i Sindal by vil vandselskabet bruge i alt 17,7 millioner kroner. Desuden vil selskabet i år bruge 1 million kroner i Lønstrup samt yderligere 5 millioner kroner i 2014 i byen.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden