Redningsvæsen

20 par viet på heldig dato

”Store bryllupsdag” satte sit festlige præg på Store Torv i Thisted

Nygifte Christina Klittenberg og Rasmus Aarhøj blev modtaget af nogle af hans kolleger fra SuperBrugsen, da de trådte ud fra det gamle rådhus i går. Foto: Peter Mørk
Nygifte Christina Klittenberg og Rasmus Aarhøj blev modtaget af nogle af hans kolleger fra SuperBrugsen, da de trådte ud fra det gamle rådhus i går. Foto: Peter Mørk Foto: Peter Mørk

Opdateret 17. maj 2022 kl. 11:41

THISTED: Der var ualmindeligt mange festklædte mennesker med buketter i hænderne på Store Torv i Thisted lørdag, hvor det ene bryllup afløste det næste indenfor i det gamle rådhus. Hele 20 par havde valgt datoen 07-09-13 til at blive borgerligt gift i Thisted.

Borgmester Lene Kjelgaard Jensen stod for vielserne efter et stramt program, hvor der var afsat et kvarter til hvert par. Første par mødte op klokken 10, og den sidste vielse var programsat til klokken 15.

Blandt dem, der sagde ja til hinanden var Rasmus Aarhøj og Christina Klittenberg, Thisted. Da det gamle rådhus er tæt på Rasmus Aarhøjs arbejdsplads SuperBrugsen, var det nemt for et dusin af hans kolleger at holde en lille pause i arbejdsdagen og gå ned på Store Torv for at danne espalier, da parret kom ud.

Sværere var det for deltidsbrandmand Allan Svendsens kolleger at møde op foran rådhuset og ønske ham tillykke med brylluppet, som det ellers også var planlagt. Netop som mandskabet havde trukket i stadstøjet med hvide skjorter og slips, gik brandalarmen, og så gjaldt det bare om at hive en dragt ovenpå festtøjet og rykke ud.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden