200 marinesoldater slippes løs
Hollandsk flådebesøg sætter sit præg på Aalborg i den kommende weekend
AALBORG: Cirka 200 hollandske marinesoldater bliver i den kommende weekend sluppet løs i Aalborgs gader, og mon ikke et par stykker af dem skal aflægge Jomfru Ane Gade et besøg.
Soldaterne er i byen med de to hollandske flådeenheder HNLMS Groeningen (P843), der er et moderne patruljeskib samt HNLMS Amsterdam (A836), der er et stort forsyningsskib.
Skibene er på øvelse i danske farvande i den kommende uge og ankommer til Aalborg fredag aften og sejler igen mandag morgen.
Aalborgs borgere får mulighed for at komme om bord og se et moderne orlogsskib indefra. Lørdag kl. 13-16, er der åbent skib på både Groeningen og Amsterdam. Groeningen ligger tæt ved Utzon Center, mens Amsterdam har en mere ydmyg kajplads i stykgodsområdet nær Tunnelbassinet.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.