200 sommerhuse må på kloakken hvert år
Processen med at koble alle sommerhuse på Østkysten på offentlig kloak går i gang til foråret, men først holdes et borgermøde i Øster Hurup i maj
Opdateret kl. 08:33
ØSTER HURUP/SØNDER HURUP: Et mindre vandløb gennem Sønder Hurup får tilført noget uønsket snavs fra omgivelserne.
Vandløbet kobler sig på et større vandløb i Øster Hurup.
Forureningen skyldes formentlig, at der siver urenset spildevand fra et eller sandsynligvis flere sommerhuse i området.
200 sommerhuse hvert år
Situationen er konstateret af kommunens miljøfolk.
Den uønskede forurening vil utvivlsomt mindskes - måske stoppe helt - den dag områdets sommerhuse tilsluttes den offentlige kloak, vurderer forvaltningen.
Og den tid er ikke så fjern.
Netop Sønder Hurup, men også Øster Hurup og Fruerlund står over en længere årrække for tur som led i den store og samlede kloakering af samtlige sommerhuse i Mariagerfjord Kommune - og jo i overvejende grad på Østkysten - som byrådet vedtog for halvandet år siden.
Det er en meget lang proces, som strækker sig frem til 2030, men altså indledes i år.
Målet er at få kloakeret 200 sommerhuse hvert år.
Men de berørte sommerhusejere får også lejlighed til at ytre sig på et offentligt møde i maj.
Tid og sted er ikke fastlagt.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.