200 ulovlige kanonslag beslaglagt i Hallund

Et tip førte Nordjyllands Politi til et fyrværkerilager

Foto: Nordjyllands Politi

Foto: Nordjyllands Politi

HALLUND:Nordjyllands Politi ransagede torsdag formiddag en adresse på Nørrebro i Hallund øst for Brønderslev for ulovligt fyrværkeri.

Kort før klokken 11 havde politiet modtaget en anmeldelse om, at der på stedet blev opbevaret en større mængde fyrværkeri, blandt andet kanonslag.

Det viste sig, at tippet holdt stik.

200 kanonslag

Ved en ransagning på adressen blev der fundet cirka 200 store kanonslag, 15 store bomberør og flere store, ulovlige batterier i garagen.

Desuden blev der fundet almindeligt fyrværkeri på stedet, og samlet oversteg det langt de maksimale fem kilo fyrværkeri, som man må opbevare.

På adressen bor en 37-årig mand sammen med sin familie. Han er sigtet for at overtræde fyrværkeriloven, og han kan se frem til en klækkelig bøde.

Kom gerne med tip

Det ulovlige fyrværkeri blev efterfølgende transporteret til politiets sikre opbevaringssted.

Nordjyllands Politi oplyser i en pressemeddelelse, at man er godt tilfreds med beslaglæggelsen, og at man stadig er interesseret i at høre fra borgere, som kender til, hvor der opbevares ulovligt fyrværkeri.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.