2000 gymnaster står på spring
55 gymnastikhold fra Nordjylland er med i stort stævne i Jetsmark Idrætscenter i weekenden
PANDRUP: Jetsmark Idrætscenter lægger atter halgul til forårets store gymnastikstævne, der finder sted lørdag og søndag med deltagelse af 2000 gymnaster fra 10 år og opefter. Stævnet finder sted i samarbejde med DGI.
Arrangørerne forventer 900 feststemte publikummer over de to dage, hvor det vil gå løs med 55 gymnastikhold fra hele Nordjylland, herunder tre landsdelshold fra DGI Nordjylland og tre efterskolehold. Det største efterskolehold kommer fra Aabybro Efterskole, der sender hele 175 gymnaster af sted og slutter stævnet af søndag kl. 17.35.
For at få stævnet til at glide er der en hær af hjælpere, der står klar. Der er 42 instruktører og syv fra gymnastikudvalget samt 10 forældre, der skal stå for billetsalg, opstilling af redskaber, pynte hallen op, uddele programmer samt sørge for at tidsplanen ikke skrider alt for meget. Stævnet afvikles nemlig med fuldt program fra morgen til aften, begge dage. Du kan se hele programmet på kortlink.dk/c5pa.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.