2000 til ungdomsfestival i Hjørring
KFUM og KFUK fylder Dyrskuepladsen i uge 28
HJØRRING: Når dyr og maskiner har forladt Dyrskuepladsen til sommer, så får græsset ikke lov til at være i fred i ret lang tid, inden omkring 2000 teenagere rykker ind og fylder pladsen.
Det sker, når KFUM og KFUK holder ungdomsfestivalen Wonderful Days - der tidligere hed Ung Uge - der byder på mangt og meget for deltagerne - blandt andet koncerter, gudstjenester og alt hvad en aktiv sjæl i øvrigt kan begære af aktiviteter.
Og det kommer ikke til at gå stille af.
Store musiknavne
Musikken, eller i hvert fald den mere professionelle del af den - på plakaten står GO GO berlin, Sofia Hedia, Rangleklods og Vinnie Who.
Samtidig bliver der oprettet fem aktivitetszoner med overskrifterne ”Tosset og ekstremt”, ”Performancegøgl og festligheder”, ”Sport og spil”, ”Dumt og nørdet” og ”SmART og KREAtiv”. Festivalen foregår fra lørdag 6. juli til lørdag 13. juli.
I forbindelse med festivalen er fire indiske unge inviteret med som deltagere. Under besøget vil de indiske gæster løbende deltage i arrangementer og workshops som sætter fokus på bl.a. uddannelse, HIV/AIDS og fattigdom både før, under og efter deltagelsen i Wonderful Days.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.