21-årig løsladt efter lastbiluheld
Tre unge faldt af lad på lastbil - chauffør stak af men blev fanget af politiet
Opdateret 23. maj 2022 kl. 15:01
VOERSÅ: En 21-årig mand fra lokalområdet er blevet løsladt igen efter afhøring hos Nordjyllands Politi.
Den 21-årige var blevet anholdt sent lørdag eftermiddag efter en køretur i en lastbil med 10-12 unge mænd på ladet.
I et venstresving på Østkystvej i Voerså gik det galt. Ved et uheld faldt tre af de unge af ladet. De blev alle tre bragt til Aalborg Universitetshospital,
- Der var ikke tale om livstruende skader, så det har ikke været nok til at kræve den 21-årige fremstillet i grundlovsforhør, forklarer vagtchef Jes Fallberg
Den 21-årige blev derfor løsladt efter afhøring med sigtelser for spirituskørsel og for at have kørt med de andre unge på ladet.
Uheldet skete kort efter klokken 17.30 lørdag eftermiddag.