Hornum

21 computere stjålet fra skole

Hornum Skole har mistet computere for 97.000 kroner

Hornum Skole har fået stjålet 21 computere. Arkivfoto
Hornum Skole har fået stjålet 21 computere. Arkivfoto

HORNUM: Da eleverne på Hornum Skole mødte ind efter vinterferien, var det til synet af to gabende tomme computerskabe. I løbet af ferien har skolen således fået stjålet ikke mindre end 21 computere til en samlet værdi på 97.000 kroner.

- Man bliver bare så irriteret. Det er så træls, fordi der er så mange ting, eleverne pludselig ikke kan, så nogle af dem kan ikke lære de ting, de skal, fortæller skoleleder Morten Birk Petersen.

Ifølge lovgivningen har skolen pligt til at stille computere til rådighed for de elever, der ikke har en computer selv. Og da skolen bruger computerne i undervisningen hver eneste dag, er tyveriet til stor gene.

- Vi har et princip om, at de selv skal have computere med, men det er ikke alle, der kan - nogle er i stykker, og nogle familier har ikke penge til det. At de mangler dem er et kæmpe handicap, fastslår Morten Birk Petersen.

Ifølge Nordjyllands Politi er indbruddet sket natten til fredag den 26. februar, hvor en eller flere gerningsmænd først har brudt et vindue til skolen op og efterfølgende er brudt ind i to af skolens computerskabe.

Der er tale om computere af mærket Dell Latitude.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden