Vold

22-årig pige slog pige med flaske

Dom efter jalousi-opgør på diskotek i Aalborg

Arkivfoto
Arkivfoto

AALBORG: Et jalousi-drama på Diskotek Gaslight i Jomfru Ane Gade i Aalborg natten til søndag 28. oktober sidste år er nu foreløbig afsluttet med en dom til en nu 22-årig ung kvinde.

Kvinden er ikke tidligere straffet og blev idømt 60 dages betinget fængsel samt samfundstjeneste for at have begået grov vold mod en jævnaldrende kvinde, oplyser anklager Susanne Hansen.

Den 22-årige blev dømt for at have slået den anden kvinde i hovedet med en flaske, så hun fik en bule.

Uenighed om kæreste

Det fortalte både kvinden, der blev slået, samt hendes veninde og en 3. person, der havde været til stede. Årsagen til dramaet skulle være den 22-åriges kæreste.

Men den 22-årige nægtede i retten at have slået, men erkendte at have været i skænderi med den anden kvinde. Og den 22-årige ankede den betingede dom til landsretten.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden