Kriminalitet

22-årig tævet med kølle foran bowlingcenter

Politiet leder efter fire-fem gerningsmænd i Nørresundby

Arkivfoto
Arkivfoto

Opdateret 23. maj 2022 kl. 12:04

NØRRESUNDBY: En 22-årig mand fra lokalområdet blev sent torsdag aften overfaldet af fire-fem mænd, der slog løs på ham med en kølle af metal.

Overfaldet skete ca. kl. 23.30 ved Løvbakken 8 foran Løvvang Bowlingcenter i Nørresundby.

Den unge mand måtte på skadestuen efter overfaldet, og politiet leder nu efter gerningsmændene.

De kørte væk fra stedet i en bil, muligvis en Ford Mondeo stationcar.

- Vi har en idé om, hvem gerningsmændene er, siger vagtchef Poul Fastergaard fra Nordjyllands Politi.

Volden skyldes formentlig, at den unge mand har gæld til personer i et kriminelt miljø, vurderer politiet.

- Der var tilsyneladende noget gæld, der skulle inddrives, siger vagtchefen.

Selv om den 22-årige mand blev slået flere gange på kroppen med et aluminiumsbat, er han ikke kommet alvorligt til skade, efter de oplysninger politiet har.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden