22 millioner kroner til nyt plejehjem
Vurderingen er, at et erstatningsbyggeri for Lollandshus står først for med nye 75 pladser
Opdateret kl. 13:55
I årene 2020-2021 er der afsat i alt 22 millioner kroner, hvor af de 10 millioner kroner er et grundkapitaltilskud.
Da budgetforslaget blev lagt frem, var der som tidligere beskrevet af NORDJYSKE Medier ellers ingen penge til den konsolideringsplan, som man sidste år blev enige om på plejehjemsområdet, og som bl.a. skal sikre erstatningsbyggeriet for Elmely og Lollandshus, som byrådet har besluttet at lukke.
- Da vi lavede magistratens budgetforslag, var det sådan, at man tilsluttede sig principperne i den konsolideringsplan, som vi lavede sidste år, men man fulgte den ikke op med finansiering. Det gør man så delvis med finansiering den her gang, siger ældre- og handicaprådmand Thomas Krarup (K).
Han vurderer, at pengene vil blive brugt til et erstatningsbyggeri med 75 pladser for Lollandshus.
- Vi kigger på, at det må være det næste plejehjem, der stod for, og det er med stor sandsynlighed Lollandshus, som vi skal bygge et erstatningsbyggeri for. Men det er klart, at det er noget, som vi skal drøfte i udvalget.
Han peger på, at hvis byrådet vil følge konsolideringsplanen, er rækkefølgen henholdsvis Lollandshus og Elmely, som der skal findes erstatningsbyggeri for. Et plejehjem på Stigsborg-grunden er også en mulighed.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.