236 igen til start i Mariager
Mariagerløbet havde præcis samme deltagerantal som i fjor.
MARIAGER: Mariagerløbet blev i år indledt med, hvad der kan kaldes en statistisk pudsighed, for med 236 løbere til start ramte man præcis det samme deltagertal som sidste år. Glædeligvis for arrangørklubben Mariager Fjord Orienteringsklub var man dermed også tæt på deltagerrekorden på 260 løbere fra 2010.
Stævneleder Per Andersen fra klubben fortæller videre, at løbets nye skud på stammen, en 3 km lang rute, blev godt modtaget af hele 67 løbere. Hovedparten var gående voksne, men også en flok ivrige børn havde tilmeldt sig ruten.
På 5,6 km deltog 130 løbere og på den lange rute på 9,7 km deltog 39 løbere.
Som sædvanlig var der stævneplads foran hovedsponsor Sparekassen Kronjylland i Mariager, og bag ved bygningen var der start og mål ved baneterrænet. Det var her, at første startgruppe på 9,7 km blev skudt i gang kl. 18.30, og med fem minutters interval blev 5,6 km og 3 km sendt af sted ud i den smukke natur langs med fjorden og op gennem skoven. Selv om mange løbere følte, at bakkerne i Mariager Vesterskov er pænt store, var der alligevel smil på læberne, når opløbsstrækningen bag Sparekassen Kronjylland kunne skimtes forude.
Største hold blev i år FLSmidth A/S med 42 deltagere, og de fik overrakt vandrepokalen, skænket af Sparekassen Kronjylland.
Som et nyt tiltag uddelte Sparekassen Kronjylland også en lille ”vareprøve” til de to største hold, hvor føromtalte FLSmidth A/S med 42 deltagere og Sødisbakke med 29 deltagere fik overrakt disse.
Der var hovedpræmier fra løbssponsor Intersport Hobro i form af gavekort til samtlige gruppevindere, som følger her:
3 km.:
D -6: Ingeborg Andersen Hobro 21.01.
D 11-12: Smilla Koldsø FLSmidth A/S 19.18.
D 13-14: Anne Gry Kornum FLSmidth A/S 26.40.
H -6: Mads Bay Kornum FLSmidth A/S 27.04.
H 7-8: Victor Thorup Olsen Urtekram International A/S 15.33.
H 9-10: Hjalte Koldsø FLSmidth A/S 29.23.
H 11-12: Søren Aunsbjerg Darum Flotte Fyr 14.49.
5,6 km.:
D -10: Trine Højrup Vendelbo Mariager 33.08.
D 11-14: Juliane Andersen Intersport 35.05.
D 15-29: Lea Sønderlyng Hald Tøserne 30.48.
D 30-44: Camilla Kirk Mariager Efterskole 27.32.
D 45-59: Birgitte Kastrup Fjordløberne Hobro 30.08.
D 60- : Bente Guldbæk Rørbæk 32.46.
H -10: Malthe Pabst Pedersen FLSmidth A/S 30.46.
H 11-14: Lasse Skou Heinsøe Mariager Løberne 24.52.
H 15-29: Morten Nielsen Mariager 22.23.
H 30-44: Torben Holmgren K/M Revision A/S 25.47.
H 45-59: Lars Heinsøe Mariager Løberne 21.58.
H 60- : Torben Sørensen Mariager 30.13.
9,7 km.:
D 15-29: Christine Jensen FLSmidth A/S 48.00
D 30-44: Annika Ranch Koch Hobro 51.53.
D 45.59: Inger Marie Kriegbaum Pedersen HGF 47.58.
H 11-12: Frederik Andersen Mariager Løberne 51.26.
H 15-29: Thomas Østergaard Laursen FLSmidth A/S 51.40.
H 30-44: Alex Bak Mariagerfjord Triathlon Klub 37.32.
H 45-59: Gert Jakobsen Viborg Atletik & Motion 40.31.
H 60- : Erling Søndergaard Spentrup 1.02.12.
Gåtur på 3 km. :
Sofie Pedersen Hobro 20.57.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.