24-årig fængslet for knivstikkeri
Karnevalsdeltager opereret efter knivstik i maven. Gerningsmand erkender overfald. Opdateret kl. 12.58
Opdateret kl. 13:00
AALBORG: Et slagsmål i en lejlighed i Rømøgade i Aalborg natten til søndag udviklede sig så voldsomt, at en mand blev stukket i maven med en kniv.
Det oplyser Nordjyllands Politi.
Kl. 00.46 fik politiet anmeldelsen om knivstikkeriet.
Ifølge vagtchef Peter Redder fra Nordjyllands Politi opholdt tre mænd og en kvinde sig i lejligheden, efter at de havde været til karneval.
Der var blevet drukket tæt, og der opstod uoverensstemmelser mellem personerne.
Èn af mændene slog en 24-årig mand, som derefter trak en kniv og stak den anden mand i maven.
- Offeret blev opereret i nat, og han har ikke været i livsfare, siger Peter Redder.
Den 24-årige blev fremstillet i et grundlovsforhør søndag formiddag, og han har erkendt, at det var ham, der førte kniven. Han blev varetægtsfængslet i fire uger.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.